Især for ugifte samlevende er samejeoverenskomst relevant, da ophøret af et sameje i dette tilfælde ikke er reguleret ved lov. Ugifte samlevende er ikke beskyttet på samme måde som ægtefæller.
I en samejeoverenskomst kan man selv vælge, hvilke vilkår der skal være gældende for parterne under samejet, i forbindelse med samejets ophør og efter samejets ophør.
Herudover bør det altid fremgå af samejeoverenskomsten hvem der skal have lov til at overtage ejendommen , til hvilken pris og hvem der skal betale for de faste udgifter.
En samejeoverenskomst kan tinglyses men dette er ikke et krav, da den allerede er gyldig fra det tidspunkt alle har underskrevet aftalen.